Samme skattesats, forskellig skattepligt
Hvis du har læst om filial og datterselskab andre steder, er du sikkert stødt på påstanden om, at de to selskabsformer beskattes ens i Danmark. Det er rigtigt, men kun halvdelen af historien.
Både en filial og et datterselskab (typisk et ApS) betaler dansk selskabsskat på 22 procent af overskuddet. Det er den samme sats, samme regler for indkomstopgørelse. Men de to selskabsformer bliver skattepligtige på fundamentalt forskellige måder, og det får praktisk betydning, både for hvor sikker du kan være på din skattestatus fra dag ét, og for hvordan overskuddet senere kommer ud af Danmark og ind til dit udenlandske hovedselskab.
Bliver din filial overhovedet skattepligtig i Danmark?
Et datterselskab er skattepligtigt i Danmark, fra det øjeblik det får sit CVR-nummer. Det er en selvstændig dansk juridisk enhed, fuldt skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1, uden diskussion.
En filial er noget andet. Den bliver kun begrænset skattepligtig til Danmark, hvis den udgør et såkaldt fast driftssted her i landet, jævnfør selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a. Begrebet fortolkes efter OECD’s modeloverenskomst, og det er ikke altid en formalitet at afgøre. Aktiviteter af rent forberedende eller hjælpende karakter tæller normalt ikke som fast driftssted. Men Skatterådet har i praksis fastslået det modsatte i sager, hvor det så ud som lidt: i en afgørelse blev en filial anset for fast driftssted, fordi en medarbejder arbejdede fra et hjemmekontor og løbende besøgte danske kunder på vegne af selskabet. Det var nok til at aktiviteten ikke længere kunne kaldes forberedende.
Med andre ord: et datterselskab er ubetinget dansk skattepligtigt fra dag ét. En filial kræver en konkret vurdering af, hvad den reelt laver, før du kan sige med sikkerhed, om den udløser dansk beskatning overhovedet. Det er en reel forskel i forudsigelighed, ikke bare en teoretisk detalje. Filialen skal under alle omstændigheder have sit eget CVR-nummer ved registreringen hos Erhvervsstyrelsen, uanset om den senere viser sig at udgøre et fast driftssted skattemæssigt.
Sådan kommer overskuddet ud af Danmark
Her ligger den forskel, der sjældent bliver forklaret ordentligt, og som har reel betydning for, hvordan du planlægger din økonomi.
Et datterselskab er en selvstændig juridisk person med sit eget selskab og sine egne aktionærer. Når det skal sende overskud til det udenlandske moderselskab, sker det som udbytte, en formel udlodning, der er en selvstændig skattemæssig begivenhed. Udbytte til en udenlandsk aktionær udløser som udgangspunkt dansk udbytteskat, men den reduceres ofte til nul, hvis moderselskabet ejer mindst 10 procent af det danske datterselskab og enten er hjemmehørende i et EU-land omfattet af moder-/datterselskabsdirektivet, eller i et land med en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark der giver tilsvarende lempelse.
En filial har ikke den mulighed, fordi den slet ikke kan udlodde udbytte. Dansk skatteret definerer udbytte som en udlodning fra et selskab til dets aktionærer, og en filial har ingen aktionærer. Den er ikke en selvstændig juridisk person, den er en del af det udenlandske hovedselskab. Når overskuddet flytter fra filialen til hovedselskabet, er der derfor ikke tale om en udlodning mellem to parter, men om en intern overførsel inden for samme juridiske enhed. Der er ikke noget udbytte at beskatte, fordi der ikke findes to selvstændige parter, der kan give og modtage det.
Det betyder ikke, at overførslen er fri for alle regler. Transaktioner mellem filialen og hovedselskabet skal stadig følge armslængdeprincippet, ligesom transaktioner mellem et datterselskab og dets moderselskab skal. Men vi har ikke fundet holdepunkter for, at Danmark har en selvstændig sekundær skat på selve overførslen af filialoverskud til udlandet, ud over den almindelige selskabsskat, filialen allerede har betalt af overskuddet i Danmark.
Dobbeltbeskatning: hvad sker der i hjemlandet?
Uanset om du vælger filial eller datterselskab, vil dit hjemland typisk også ville beskatte den samme indkomst, medmindre der findes en lempelsesregel. For de fleste lande med en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark sker lempelsen enten ved, at hjemlandet undtager den danske indkomst fra beskatning (eksemptionsmetoden), eller ved at give et fradrag for den skat, der allerede er betalt i Danmark (creditmetoden). Hvilken metode der gælder, og om der overhovedet findes en dobbeltbeskatningsoverenskomst, afhænger helt af, hvilket land dit hovedselskab er hjemmehørende i. Det er ikke noget, vi kan svare generelt på, og det bør du få afklaret med en revisor, der kender reglerne i netop dit hjemland, før du vælger selskabsform.
Hvad betyder det i praksis, når du skal vælge?
Skat er sjældent den eneste faktor, når du vælger mellem filial og datterselskab. Hæftelse, kapitalkrav og hvor langsigtet din tilstedeværelse i Danmark er, spiller mindst lige så meget ind, og det har vi gennemgået i vores generelle guide til at starte virksomhed i Danmark som udlænding, som også sammenligner filial med enkeltmandsvirksomhed, ApS og A/S.
Men på det rent skattemæssige lægger forskellen op til to praktiske overvejelser. Hvis forudsigelighed fra dag ét betyder mere for dig end fleksibilitet, altså at du med sikkerhed ved, hvornår og hvordan du bliver dansk skattepligtig, taler det for et datterselskab, hvor der ikke er nogen vurdering af fast driftssted at vente på. Hvis du derimod planlægger at geninvestere overskuddet i den danske aktivitet i en periode, frem for at sende det hjem med det samme, betyder forskellen på udbytte og intern overførsel mindre på kort sigt, uanset hvilken selskabsform du vælger.
Når det er afklaret, er den praktiske del af sagen den samme for begge selskabsformer: du skal bruge en dansk erhvervskonto til den daglige drift. Vi har en dedikeret gennemgang af, hvordan en filial specifikt åbner sin erhvervskonto, inklusive dokumentationskrav og tidsramme. Og uanset om pengene senere flytter til hovedselskabet som udbytte eller som intern overførsel, vil de ofte skulle veksles til en anden valuta undervejs. Det er værd at kende vilkårene for valutaveksling, så du ikke bliver overrasket over kursen, når overskuddet rent faktisk skal krydse grænsen.
Ofte stillede spørgsmål
Betaler en filial og et datterselskab samme skattesats i Danmark?
Ja, begge betaler 22 procent i selskabsskat af det overskud, der er skattepligtigt i Danmark. Forskellen ligger ikke i satsen, men i hvordan og hvornår skattepligten indtræder, og i hvordan overskuddet senere kommer ud af Danmark.
Hvornår får en filial fast driftssted i Danmark, og hvorfor betyder det noget?
En filial bliver kun skattepligtig i Danmark, hvis den udgør et fast driftssted efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a. Det kræver en konkret vurdering af filialens aktiviteter. Rent forberedende eller hjælpende aktivitet tæller normalt ikke, mens reel forretningsaktivitet, for eksempel salg til danske kunder, typisk gør. Et datterselskab har ikke denne usikkerhed, det er skattepligtigt fra registreringen.
Skal jeg betale udbytteskat, når jeg flytter overskud fra filialen til hovedselskabet?
Nej. En filial har ingen aktionærer og kan derfor ikke udlodde udbytte i skattemæssig forstand. Overførslen af overskud til hovedselskabet er en intern transaktion inden for samme juridiske enhed, ikke en udlodning mellem to parter. Det er en af de mest afgørende praktiske forskelle til et datterselskab, hvor overførsel til den udenlandske ejer sker som udbytte og som udgangspunkt udløser udbytteskat, om end den ofte reduceres til nul ved kvalificerende ejerskab.
Kan mit overskud blive beskattet både i Danmark og i hjemlandet?
Det kan det, medmindre der findes en lempelsesregel. De fleste lande med en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark undgår dobbeltbeskatning enten ved at undtage den danske indkomst fra beskatning eller ved at give fradrag for den danske skat. Hvilken regel der gælder for dig, afhænger af dit hjemland, og bør afklares med en revisor, før du vælger selskabsform.
Bør jeg tale med en revisor, før jeg vælger mellem filial og datterselskab?
Ja, særligt hvis det er uklart, om din filials aktiviteter reelt udgør et fast driftssted, eller hvis dit hjemlands skatteregler og dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark er afgørende for din samlede skattebyrde. De skattemæssige forskelle beskrevet her er de generelle regler, men din konkrete situation kan pege i en bestemt retning.
Uanset om du ender med en filial eller et datterselskab, er næste praktiske skridt som regel en dansk erhvervskonto. OneMoneyWay er ikke en bank, men en finansiel platform, der giver adgang til regulerede tjenester gennem sine partnere, uden krav om dansk bopæl og med ansøgning helt online.
