Ja, du kan starte virksomhed i Danmark som udlænding, men reglerne afhænger af én ting
Det korte svar er ja. Der er intet krav om, at du skal være dansk statsborger eller bosat i Danmark for at eje og drive et dansk selskab. Men før du går i gang, er der én ting, der afgør, hvilke muligheder du reelt har: om du har et dansk CPR-nummer eller ej.
Det bestemmer nemlig, om enkeltmandsvirksomhed overhovedet er en mulighed for dig, eller om du skal stifte et kapitalselskab. Herunder gennemgår vi de fire veje ind, hvad de kræver, og hvordan du finder ud af, hvilken der passer til din situation.
Har du et CPR-nummer? Det afgør, om enkeltmandsvirksomhed er en mulighed
Har du et dansk CPR-nummer, for eksempel fordi du bor i Danmark eller har boet her tidligere, kan du frit vælge mellem alle selskabsformer, inklusive en enkeltmandsvirksomhed.
Har du ikke et CPR-nummer, er enkeltmandsvirksomhed ikke en mulighed. Du skal i stedet stifte et kapitalselskab, altså et ApS eller et A/S. Selve selskabet skal have en dansk hjemadresse, men der er ingen krav til, hvor du som ejer bor personligt. Du kan sagtens sidde i et andet land og eje et dansk selskab.
Ved selve registreringen på Virk.dk skal du legitimere dig med en kopi af dit pas og oplyse din bopælsadresse. Er ejeren i stedet et andet selskab, for eksempel din udenlandske virksomhed, skal du i stedet uploade dette selskabs registreringsbevis, som skal være på dansk eller engelsk.
ApS: den mest brugte selskabsform for udenlandske stiftere
Et anpartsselskab (ApS) er en selvstændig juridisk enhed. Det betyder, at du som ejer som udgangspunkt kun hæfter for den kapital, du har skudt ind, ikke for din private formue.
Siden slutningen af februar 2025 er minimumskravet til selskabskapital halveret fra 40.000 kr. til 20.000 kr. Kapitalen skal indbetales fuldt ud ved stiftelsen, enten kontant eller i form af aktiver (apportindskud), og bliver herefter en del af selskabets egne midler, som kan bruges til drift.
Registreringen hos Erhvervsstyrelsen koster 670 kr. i gebyr, uanset om du stifter et ApS, A/S eller P/S.
A/S: for større ambitioner og mere kapital
Et aktieselskab (A/S) kræver en langt større startkapital, minimum 400.000 kr., og stiller også krav om, at selskabet har både en direktion og en bestyrelse, hvor et ApS kan klare sig med en direktion alene. A/S-formen bruges typisk, når der er tale om større investeringer, flere ejere, eller planer om senere at rejse ekstern kapital.
Filial: en fjerde vej, hvis du vil undgå et nyt selskab
Hvis din virksomhed allerede eksisterer i udlandet, behøver du ikke nødvendigvis stifte et nyt dansk selskab for at operere i Danmark. En filial er en gren af dit eksisterende udenlandske selskab, ikke en ny juridisk enhed. Den kræver ingen selskabskapital, men til gengæld hæfter dit udenlandske hovedselskab fuldt ud for filialens forpligtelser i Danmark.
Selskaber fra tredjelande uden for EU og EØS har samme umiddelbare adgang til at etablere en filial som selskaber fra EU og EØS, uden krav om en særlig gensidighedserklæring. Filialen får sit eget CVR-nummer, ligesom et selvstændigt selskab.
Vi har en dedikeret guide til, hvordan du registrerer og får en erhvervskonto til en filial af et udenlandsk selskab i Danmark, hvis det er den vej, der passer til din situation.
Sådan registrerer du din virksomhed hos Erhvervsstyrelsen
Uanset hvilken selskabsform du vælger, foregår selve registreringen digitalt på Virk.dk. Du skal oplyse virksomhedens navn, adresse og branchekode, samt legitimere dig selv (eller det udenlandske selskab, hvis det er ejeren). For ApS og A/S kommer der derudover krav om dokumentation for, at selskabskapitalen reelt er til stede.
Har du brug for baggrundsviden om selve CVR-nummeret, hvad det bruges til, og hvordan det fungerer i praksis, kan du læse mere i vores guide til, hvordan man får et CVR-nummer.
Kapitalkrav i praksis: hvor pengene skal stå, før du får dit CVR-nummer
Her er en detalje, mange udenlandske stiftere overser. For et ApS eller A/S skal selskabskapitalen dokumenteres som reelt til stede, typisk gennem en erklæring fra en bank, før Erhvervsstyrelsen registrerer selskabet og udsteder CVR-nummeret. Det er altså et separat trin fra den erhvervskonto, du senere skal bruge til den daglige drift, og det er værd at afklare med din bank eller finansielle udbyder tidligt i processen, om de kan udstede den type erklæring, du skal bruge.
Vælger du i stedet enkeltmandsvirksomhed eller filial, er der intet kapitalkrav, og dermed heller ikke dette ekstra trin. Her handler rækkefølgen udelukkende om at få CVR-nummeret først og erhvervskontoen bagefter.
Skal du bo i Danmark, eller kan du drive virksomheden på afstand?
Som nævnt er der ingen krav om, at du som ejer skal bo i Danmark for at eje eller drive et dansk selskab. Mange udenlandske stiftere driver deres danske virksomhed helt på afstand.
Det er dog en anden sag, hvis du selv ønsker at bo og arbejde i Danmark for at drive virksomheden i det daglige. Så er det en opholdstilladelse, du skal se på, ikke selskabsreglerne. Danmark har blandt andet ordningen Start-up Denmark, målrettet iværksættere med en innovativ forretningsidé. Reglerne for opholdstilladelse er en selvstændig proces adskilt fra selskabsregistreringen, så tjek dem separat, hvis det er relevant for dig.
Fra CVR-nummer til erhvervskonto: den praktiske del
Når dit selskab har fået sit CVR-nummer, uanset om det er en enkeltmandsvirksomhed, ApS, A/S eller filial, er næste skridt typisk en dansk erhvervskonto. Alle virksomheder med et CVR-nummer skal have en NemKonto, og den daglige drift, fakturering og betalinger kræver som regel en lokal konto uanset selskabsform.
OneMoneyWay er ikke en bank, men en finansiel platform, der giver adgang til regulerede tjenester gennem sine partnere. Der stilles ikke krav om dansk bopæl, ansøgningen foregår 100 % online, og de fleste konti oprettes inden for 24 til 72 timer, når dokumentationen er indsendt. Priserne starter ved 249 kr./måned, se den fulde prisoversigt her.
Hvilken selskabsform passer til dig?
| Enkeltmandsvirksomhed | ApS | A/S | Filial | |
|---|---|---|---|---|
| Kræver dansk CPR-nummer | Ja | Nej | Nej | Nej |
| Startkapital | Ingen | 20.000 kr. | 400.000 kr. | Ingen |
| Hæftelse | Personlig, fuld | Begrænset til kapitalen | Begrænset til kapitalen | Hovedselskabet hæfter fuldt ud |
| Egen juridisk enhed | Nej | Ja | Ja | Nej, del af udenlandsk selskab |
| Egnet til | Dig med CPR-nummer, der starter i det små | De fleste udenlandske stiftere uden CPR-nummer | Større kapital, flere ejere, eksterne investorer | Eksisterende udenlandsk selskab, der vil undgå ny stiftelse |
Ofte stillede spørgsmål
Kan jeg starte en enkeltmandsvirksomhed i Danmark uden CPR-nummer?
Nej. Uden et dansk CPR-nummer skal du stifte et kapitalselskab, altså et ApS eller et A/S. Enkeltmandsvirksomhed kræver et CPR-nummer.
Skal jeg bo i Danmark for at eje et dansk selskab?
Nej. Selskabet skal have en dansk hjemadresse, men der er ingen krav til, hvor du som ejer personligt bor. Ønsker du selv at bo og arbejde i Danmark, er det en separat opholdstilladelse, du skal undersøge.
Hvor meget koster det at registrere et selskab?
Registreringsgebyret hos Erhvervsstyrelsen er 670 kr. for ApS, A/S og P/S. Dertil kommer selskabskapitalen: 20.000 kr. for et ApS og 400.000 kr. for et A/S. Enkeltmandsvirksomhed og filial har intet kapitalkrav.
Hvad er forskellen på en filial og et datterselskab?
En filial er en gren af dit udenlandske selskab uden egen kapital, hvor hovedselskabet hæfter fuldt ud. Et datterselskab, for eksempel et ApS, er en selvstændig juridisk enhed med egen kapital, hvor hæftelsen som udgangspunkt er begrænset til den indskudte kapital.
Skal jeg have en dansk erhvervskonto, før jeg kan registrere mit selskab?
For ApS og A/S skal selskabskapitalen dokumenteres som til stede, typisk via en bankerklæring, før du får dit CVR-nummer. For enkeltmandsvirksomhed og filial kommer erhvervskontoen først i spil, efter du har fået CVR-nummeret.
Har du fået dit CVR-nummer og mangler nu en dansk erhvervskonto? Se, hvordan du åbner en erhvervskonto hos OneMoneyWay, uden krav om dansk bopæl og med ansøgning helt online.
