Du opretter en erhvervskonto ved at søge hos en bank eller en digital udbyder, når virksomheden er registreret og har et CVR-nummer. Udbyderen skal efter hvidvaskloven kende sin kunde, så du skal dokumentere, hvem der ejer og driver virksomheden, og forklare, hvad kontoen skal bruges til. Har du papirerne klar, kan det gå på få dage. Mangler der oplysninger, eller er ejerstrukturen kompliceret, kan det tage flere uger.
Før du søger: CVR-nummer og den rigtige rækkefølge
Næsten alle udbydere kræver et CVR-nummer, fordi kontoen oprettes i virksomhedens navn og knyttes til den. Du registrerer virksomheden hos Erhvervsstyrelsen via virk.dk. Hvornår kontoen kommer ind i billedet, afhænger af virksomhedsformen.
Enkeltmandsvirksomhed
Her er rækkefølgen enkel: Registrér virksomheden, få dit CVR-nummer, og søg derefter om kontoen. Loven kræver ikke, at en enkeltmandsvirksomhed har en separat erhvervskonto, men mange banker forlanger det, og en adskilt konto gør bogføringen langt nemmere. Du kan læse mere om, hvornår det giver mening, i vores guide til erhvervskonto for enkeltmandsvirksomheder.
ApS og A/S: selskabskapitalen kommer før CVR-nummeret
Et anpartsselskab eller aktieselskab kan ikke registreres, før selskabskapitalen er indbetalt. Når kapitalen indskydes kontant, skal en såkaldt kapitalgodkender bekræfte det i Erhvervsstyrelsens system. Det kan være:
- et pengeinstitut, der bekræfter, at kapitalen står på en konto i selskabets navn
- en advokat, der bekræfter, at kapitalen står på advokatens klientkonto eller på selskabets egen konto
- en godkendt revisor, der bekræfter, at kapitalen står på en konto tilhørende selskabet
Et udskrift fra netbank er ikke nok. Det giver i praksis to veje:
- Bankvejen: Du får en bank til at oprette en konto til selskabet under stiftelse, indbetaler kapitalen og lader banken bekræfte den. Banken skal altså godkende dig, før selskabet findes.
- Klientkontovejen: Du indbetaler kapitalen på en advokats klientkonto, typisk via en stiftelsestjeneste. Selskabet registreres, du får CVR-nummeret og opretter derefter erhvervskontoen, hvorefter kapitalen overføres til den.
Klientkontovejen er den eneste mulighed, hvis du vil bruge en udbyder, der kun åbner konti for registrerede virksomheder. Undersøg dog på forhånd, hvor du kan få kontoen. Nogle stiftelsestjenester skriver i deres vilkår, at selskabet i værste fald må opløses igen, hvis det ikke kan få en bankkonto.
Hvilke dokumenter og oplysninger skal du bruge?
Banker og andre betalingsudbydere er omfattet af hvidvaskloven og skal kende deres kunder, før de åbner en konto. Det betyder, at du skal dokumentere virksomhedens identitet, hvem der ejer og kontrollerer den (de reelle ejere, typisk personer med mere end 25 procent af ejerskabet eller stemmerne), og hvad kontoen skal bruges til.
Kravene varierer fra udbyder til udbyder, men denne oversigt viser, hvad du typisk bliver bedt om:
| Virksomhedsform | Typisk dokumentation |
|---|---|
| Enkeltmandsvirksomhed | CVR-nummer og legitimation for ejeren (pas eller kørekort, ofte sundhedskort som dokumentation for adresse) |
| ApS eller A/S | Udskrift fra CVR, vedtægter, oversigt over ejerstrukturen (koncerndiagram, hvis ejeren er et holdingselskab) og legitimation for reelle ejere, tegningsberettigede og eventuelle fuldmagtshavere |
| I/S | CVR-nummer, oversigt over ejer- og kontrolstrukturen og legitimation for interessenterne |
| Udenlandsk selskab eller filial | Registreringsbevis fra hjemlandet, CVR-nummer for den danske filial, oversigt over ejerstrukturen og legitimation for reelle ejere og ledelse |
Ud over dokumenterne skal du være klar til at svare på spørgsmål om virksomhedens forretning:
- Hvad sælger virksomheden, og til hvem?
- Hvilken omsætning forventer du det første år?
- Hvor mange og hvor store ind- og udbetalinger forventer du, og til eller fra hvilke lande?
- Hvor kommer pengene til at starte virksomheden fra, for eksempel opsparing, lån eller arv?
Nystartede virksomheder bliver ofte bedt om en kort forretningsplan eller et budget, mens etablerede virksomheder kan blive bedt om det seneste årsregnskab. Har virksomheden udenlandske ejere, kan du forvente flere spørgsmål. Det gennemgår vi nærmere i artiklen om at starte virksomhed i Danmark som udlænding.
Sådan foregår oprettelsen trin for trin
- Vælg udbyder ud fra dine behov. Se på den faste pris, transaktionsgebyrer, betalinger til udlandet, kort og antal brugere. Har du brug for en kassekredit eller et lån, kræver det en bank. Overvejer du en udbyder fra et andet EU-land, så tjek, om du får et dansk registrerings- og kontonummer eller kun et udenlandsk IBAN.
- Udfyld ansøgningen. Hos de fleste udbydere starter det med en formular online. Nogle banker følger op med et møde, mens digitale udbydere klarer det hele i en app eller på nettet.
- Bekræft din identitet. Danske banker bruger typisk MitID, mens digitale udbydere ofte beder om et billede af dit pas eller kørekort og en selfie eller en kort video. Det gælder også de øvrige reelle ejere og tegningsberettigede.
- Svar på opfølgende spørgsmål. Udbyderens compliance-afdeling gennemgår ansøgningen og vender ofte tilbage med spørgsmål. Jo hurtigere du svarer, jo hurtigere bliver kontoen åbnet.
- Kom i gang. Når ansøgningen er godkendt, får du registrerings- og kontonummer, IBAN, adgang til netbank eller app og eventuelt betalingskort.
Hvor lang tid tager det at få en erhvervskonto?
Uret begynder først at gå, når udbyderen har modtaget en fuldstændig ansøgning med alle dokumenter. Hos digitale udbydere kan en simpel virksomhed med få ejere ofte få svar inden for få dage. Hos en traditionel bank tager det typisk længere tid, især hvis der skal holdes et møde, eller hvis kontoen skal have en kreditfacilitet.
Der findes kun en lovbestemt frist for den basale erhvervskonto, som vi gennemgår nedenfor. Her skal banken svare senest 10 arbejdsdage efter at have modtaget en fuldstændig ansøgning. For andre erhvervskonti bestemmer udbyderen selv tempoet.
Det er især disse forhold, der forsinker en ansøgning:
- manglende eller utydelige dokumenter
- forkerte eller forældede oplysninger i CVR, for eksempel om reelle ejere
- flere ejerled, holdingselskaber eller udenlandske ejere
- brancher, som udbyderen vurderer som højrisiko
- uklare svar om, hvor pengene kommer fra, og hvordan kontoen skal bruges
Det bedste råd er at sende alt samlet første gang og tjekke, at oplysningerne i CVR stemmer, før du søger.
Hvis banken siger nej: retten til en basal erhvervskonto
Tidligere kunne en bank afvise en erhvervskunde uden at skulle begrunde det. Sådan er det ikke længere hos de største banker. Siden 1. januar 2025 har virksomheder og foreninger haft ret til en basal erhvervskonto efter lov om betalingskonti og basale erhvervskonti.
Hvilke banker er omfattet? Retten gælder i de systemisk vigtige banker (SIFI) og i danske pengeinstitutter med over 15 mia. kr. i arbejdende kapital. Finanstilsynet offentliggør hvert år senest 1. juli en liste. Den gældende liste omfatter blandt andre Danske Bank, Nordea, Jyske Bank og Nykredit. Retten gælder ikke hos mindre banker eller hos betalings- og e-pengeinstitutter.
Hvem har retten? Virksomheder med hjemsted i Danmark, hvor mindst ét bestyrelsesmedlem bor i Danmark. Har virksomheden ingen bestyrelse, skal en reel ejer med mindst 25 procent eller, hvis der ikke er en sådan, en person i den daglige ledelse bo i Danmark.
Hvad får du? En konto i danske kroner, hvor du kan modtage og sende betalinger, bruge betalingskort og betalingsservice og indsætte op til 20.000 kr. i kontanter om måneden. Kontoen indeholder ikke kredit. Den skal tilbydes gratis eller mod et rimeligt gebyr.
Hvornår må banken sige nej? Kun af de grunde, loven nævner. Det gælder blandt andet, hvis du ikke afleverer de oplysninger, banken skal bruge efter hvidvaskloven, hvis der er mistanke om hvidvask, hvis virksomheden allerede har en dansk konto med de samme funktioner, hvis virksomheden mangler en påkrævet tilladelse, eller hvis du ikke kan vise en reel interesse i kontoen.
Frist og klage: Banken skal åbne kontoen eller give et skriftligt, begrundet afslag senest 10 arbejdsdage efter at have modtaget en fuldstændig ansøgning. Afslaget skal fortælle, hvordan du klager til Ankenævnet for basal erhvervskonto. I den første sag i 2025 fik et aktieselskab medhold, og banken måtte oprette kontoen.
Opfylder du ikke betingelserne, eller vil du hellere vælge en anden løsning, har vi samlet dine muligheder i artiklen om hvad du kan gøre, hvis du ikke kan få en erhvervskonto.
Hvor passer en digital erhvervskonto som OneMoneyWay ind?
OneMoneyWay er ikke en bank. E-pengetjenesterne leveres af EPMAP Limited, et e-pengeinstitut med tilladelse fra Cyperns centralbank, og kontoen er derfor ikke omfattet af reglerne om basal erhvervskonto. Til gengæld er hele oprettelsen digital, og der er ikke krav om dansk bopæl.
Det skal du vide, før du søger:
- Virksomheden skal være registreret i Storbritannien eller EØS. Kontoen åbnes til en registreret virksomhed, så den kan ikke bruges til at indbetale selskabskapital, før selskabet er stiftet.
- Både selskaber og enkeltmandsvirksomheder kan søge.
- Du uploader dokumenterne under ansøgningen, og derefter gennemgår vores regulerede partneres compliance-team sagen. Ifølge OneMoneyWay oprettes de fleste konti inden for 24 til 72 timer, efter at alle dokumenter er indsendt.
- Du får en erhvervskonto i Danmark med DKK IBAN samt registrerings- og kontonummer, så kunder kan betale som til enhver anden dansk konto.
- Prisen starter ved 249 kr. om måneden ved årlig betaling plus 99 kr. om måneden for den lokale danske konto. Priserne er vejledende og afhænger af omsætning og branche.
Har du CVR-nummer og papirerne klar?
Søg digitalt på få minutter, og få en dansk erhvervskonto med IBAN og kontonummer.
Når kontoen er oprettet
- Registrér din NemKonto. Alle virksomheder skal have en NemKonto, så offentlige udbetalinger kan nå frem. Har du konto i en dansk bank, sker det normalt gennem banken. For konti hos e-pengeinstitutter afhænger det af udbyderen, som vi forklarer i artiklen om NemKonto og e-pengeinstitutter.
- Opdatér dine kontooplysninger på fakturaer, i webshoppen og hos faste kunder og leverandører.
- Forbind kontoen til dit bogføringsprogram, så posteringerne kommer ind automatisk eller via import.
- Giv adgang til de rigtige personer, for eksempel din revisor eller en medarbejder, der skal betale regninger.
Ofte stillede spørgsmål
Kan jeg oprette en erhvervskonto uden CVR-nummer?
Som regel ikke, fordi kontoen oprettes i virksomhedens navn. Undtagelsen er et ApS eller A/S under stiftelse, hvor en bank kan oprette en konto til selskabskapitalen, før selskabet bliver registreret.
Kan jeg oprette en erhvervskonto online?
Ja. Hos de fleste udbydere søger du online, og hos digitale udbydere foregår hele processen på nettet eller i en app. Nogle banker beder dig om et møde, efter at du har sendt ansøgningen.
Hvad koster det at oprette en erhvervskonto?
Det varierer meget. Nogle banker tager et oprettelsesgebyr, mens mange digitale udbydere i stedet tager et fast månedligt beløb. En basal erhvervskonto skal tilbydes gratis eller mod et rimeligt gebyr. Vi har sammenlignet priserne i guiden til, hvor man kan få en gratis erhvervskonto.
Skal jeg bo i Danmark for at få en dansk erhvervskonto?
Det afhænger af udbyderen. Retten til en basal erhvervskonto forudsætter, at mindst ét bestyrelsesmedlem, en reel ejer eller en person i ledelsen bor i Danmark. Andre udbydere stiller ikke krav om dansk bopæl. Hos OneMoneyWay er kravet, at virksomheden er registreret i Storbritannien eller EØS.
Må virksomheden have erhvervskonto i flere banker?
Ja, intet forbyder det, og mange virksomheder bruger én konto til den daglige drift og en anden til for eksempel udlandsbetalinger. Bemærk dog, at en bank kan afslå en basal erhvervskonto, hvis virksomheden allerede har en dansk konto med de samme funktioner.










