Basal erhvervskonto: Hvem har ret til en, og hvad får du?

Hvad er en basal erhvervskonto?

En basal erhvervskonto er en simpel driftskonto i danske kroner, som de største pengeinstitutter i Danmark har pligt til at tilbyde virksomheder og foreninger, der opfylder lovens betingelser. Retten blev indført 1. januar 2025 med et nyt kapitel 4 a i lov om betalingskonti og basale erhvervskonti.

Formålet er at sikre, at sunde virksomheder kan få en konto til den daglige drift, selv om banken ikke ser dem som en attraktiv kunde. Kontoen skal som minimum give adgang til:

• at indsætte penge på kontoen, bortset fra kontanter, uden begrænsning
• at indsætte kontanter for op til 20.000 kr. om måneden i alt
• at hæve kontanter i EU/EØS, i filialen eller i hæveautomater
• betalinger med kort, også online
• overførsler, herunder faste overførsler, og betalinger via direkte debitering
• at styre kontoen via netbank og i filialen, hvis banken tilbyder det til sine andre erhvervskunder

En basal erhvervskonto kan også bruges som virksomhedens NemKonto.

Hvad kontoen ikke indeholder

Retten dækker en basal betalingskonto, ikke et fuldt bankforhold. Du har ikke ret til kassekredit, lån eller anden kredit, og kontoen er i danske kroner. Har virksomheden brug for at holde saldi i euro eller andre valutaer, sende mange betalinger til udlandet eller sætte mere end 20.000 kr. i kontanter ind om måneden, skal det aftales særskilt med banken eller løses et andet sted.

Hvem har ret til en basal erhvervskonto?

Det er her, mange guides tager fejl. Retten gælder ikke “alle virksomheder”. Loven stiller krav om både hjemsted og bopæl.

Virksomheder

En virksomhed er omfattet, hvis den har hjemsted og adresse i Danmark, og samtidig opfylder ét af disse krav:

1. Mindst ét medlem af direktionen bor i Danmark.
2. Har virksomheden ingen direktion, bor mindst én reel ejer med en andel på mindst 25 % i Danmark.
3. Har virksomheden hverken direktion eller reelle ejere, bor mindst én person med ledelsesansvar i Danmark.

For et dansk ApS eller A/S med en direktør bosat i Danmark er betingelsen typisk opfyldt. For en enkeltmandsvirksomhed er det i praksis ejeren selv, der skal bo i Danmark.

Foreninger

En forening er omfattet, hvis den har sit vedtægtsmæssige hjemsted i Danmark, og mindst én af de tegningsberettigede bor i Danmark.

Hvem falder typisk uden for?

• Danske selskaber, hvor hele direktionen og ejerkredsen bor i udlandet
• Udenlandske selskaber uden hjemsted i Danmark, for eksempel et tysk GmbH eller et britisk Ltd, der sælger til danske kunder
• Ofte en filial af et udenlandsk selskab, afhængigt af hvordan hjemsted og ledelse er placeret

Er du ikke omfattet, kan du stadig søge om en almindelig erhvervskonto. Banken har bare ingen lovpligt til at sige ja.

Hvilke banker skal tilbyde en basal erhvervskonto?

Pligten gælder kun to grupper af pengeinstitutter: de systemisk vigtige institutter (SIFI’er) og de øvrige danske pengeinstitutter med en arbejdende kapital over den grænse, erhvervsministeren har fastsat. Finanstilsynet offentliggør hvert år senest 1. juli en opdateret liste.

Ifølge Finanstilsynets oversigt er disse institutter i dag forpligtet:

Mindre banker og sparekasser, digitale udbydere og e-pengeinstitutter er ikke omfattet. De må gerne tilbyde en lignende konto, men du har ingen lovsikret ret til den hos dem.

Hvornår må banken sige nej?

Banken skal åbne kontoen eller give et begrundet afslag hurtigst muligt og senest 10 arbejdsdage efter, at den har modtaget en fuldstændig ansøgning. Et afslag skal som udgangspunkt gives skriftligt og gratis.

Banken kan afslå, hvis virksomheden eller foreningen:

• ikke giver de oplysninger, banken skal bruge til kundekendskab efter hvidvaskloven
• giver banken mistanke om transaktioner, der skal indberettes efter hvidvaskloven
• allerede har en tilsvarende betalingskonto i Danmark, medmindre den dokumenterer, at kontoen bliver lukket
• har begået kriminalitet over for banken, opført sig krænkende eller mangler en påkrævet tilladelse til at drive virksomhed
• ikke kan påvise en reel interesse i kontoen, eller tidligere groft eller gentagne gange har misligholdt sine forpligtelser over for banken

Banken må derimod ikke afvise dig, blot fordi du ligger uden for dens normale geografiske område eller kundesegment. Den må heller ikke kræve, at ejeren flytter sin private bankforbindelse med for at få kontoen. Den kan dog kræve, at virksomheden bruger en erhvervskonto frem for en privatkonto.

Kan banken lukke kontoen igen?

Kun i bestemte situationer: hvis kontoen er brugt til kriminelle formål, hvis der ikke har været bevægelser i over 24 måneder, hvis kontoen er opnået med urigtige oplysninger, hvis virksomheden ikke længere opfylder betingelserne, eller hvis den har åbnet en anden betalingskonto i Danmark med de samme funktioner.

Hvad koster en basal erhvervskonto?

Loven kræver, at kontoen er gratis eller koster “et rimeligt gebyr”, som kun må afspejle bankens omkostninger og en rimelig fortjeneste. Banken må ikke gøre kontoen betinget af, at du køber andre produkter eller aktier og garantbeviser i banken.

“Rimeligt” er ikke det samme som billigt. Jyske Banks Basal Erhvervskonto koster for eksempel 4.800 kr. i oprettelse og 230 kr. om måneden (jyskebank.dk, set 2. november 2026). Prisen inkluderer et Visa Debit Business-kort og kontantindbetaling op til 20.000 kr. om måneden. Første år lander dermed på 7.560 kr.

Priserne varierer mellem bankerne, så sammenlign, før du søger. Vi har samlet, hvad en erhvervskonto koster hos en række danske udbydere.

Sådan søger du, og sådan klager du over et afslag

Før du søger

Banken skal stadig kende sin kunde, så forbered den samme dokumentation som til en almindelig erhvervskonto. Jyske Bank beder for eksempel om budget, forretningsplan, udskrift fra skattekontoen, udskrift fra Erhvervsstyrelsen og legitimation for de reelle ejere. Etablerede virksomheder skal også vise de seneste to årsregnskaber. Beskriv kort og konkret, hvad kontoen skal bruges til, og hvor pengene kommer fra.

Trin for trin

1. Tjek, at du er omfattet. Har virksomheden hjemsted i Danmark, og bor nogen i direktionen eller ejerkredsen her?
2. Vælg en bank fra listen og bed specifikt om en basal erhvervskonto. Ellers behandler banken det måske som en almindelig ansøgning.
3. Send en fuldstændig ansøgning. Fristen på 10 arbejdsdage løber først fra, at banken har alt.
4. Få et eventuelt afslag på skrift med begrundelsen.
5. Klag først til banken. Hver bank skal have en klageansvarlig for basale erhvervskonti.
6. Klag derefter til Det finansielle ankenævn. Nævnet behandler klager over afslag, opsigelse og gebyrer for basale erhvervskonti. Du klager via fanke.dk.

Det har ankenævnet sagt indtil videre

I nævnets første afgørelse fra juni 2025 fik et aktieselskab medhold. Banken havde afvist det, fordi selskabet allerede havde 11 konti i banken og håndterede mange kontanter. Nævnet fandt, at de eksisterende konti ikke kunne bruges til den daglige drift, og at banken ikke kan afvise en virksomhed, blot fordi den håndterer mere end 20.000 kr. i kontanter. Banken er bare ikke forpligtet til at modtage mere end 20.000 kr. om måneden på kontoen.

Bliver du afvist med en begrundelse, der handler om hvidvask eller manglende dokumentation, er det sværere at få medhold, fordi banken her har et bredt skøn. Så er det ofte hurtigere at se på dine muligheder, hvis banken siger nej.

Hvis du ikke er omfattet af retten

Bor ingen i ledelsen eller ejerkredsen i Danmark, eller er virksomheden registreret i et andet land, har du ingen lovsikret ret til en basal erhvervskonto. Det samme gælder, hvis du er omfattet, men har brug for mere end kontoen tilbyder, for eksempel flere valutaer.

Her er de realistiske muligheder:

• En almindelig erhvervskonto i en dansk bank. Det kan lykkes, men banken bestemmer selv og kan bruge flere uger på vurderingen.
• En digital erhvervskonto hos et betalings- eller e-pengeinstitut. De er ikke omfattet af reglerne om basal erhvervskonto og vurderer selv ansøgningerne, men de har ofte andre krav til bopæl og en hurtigere digital proces.

OneMoneyWay er ikke en bank og er derfor ikke omfattet af reglerne om basal erhvervskonto. Til gengæld stiller OneMoneyWay ingen krav om dansk bopæl. Virksomheden skal være registreret i Storbritannien eller EØS, og du får en dansk erhvervskonto med DKK IBAN samt registrerings- og kontonummer, og mulighed for at sende og modtage betalinger i over 35 valutaer. De fleste konti oprettes inden for 24 til 72 timer, efter at alle dokumenter er indsendt. Kontoen koster fra 249 kr. om måneden plus 99 kr. om måneden for den lokale danske konto, betalt årligt. Priserne er vejledende og afhænger af omsætning og branche, og ansøgningen vurderes individuelt.

To ting er værd at afklare først. Skal du sætte kontanter ind, så husk, at det er en af de funktioner, en basal erhvervskonto i en bank giver dig ret til. Og vil du bruge kontoen som NemKonto, så læs om NemKonto på en konto hos et e-pengeinstitut, og spørg, før du søger.

Ofte stillede spørgsmål

Har alle virksomheder ret til en basal erhvervskonto?

Nej. Retten gælder virksomheder og foreninger med hjemsted i Danmark, hvor mindst én i direktionen, en reel ejer med mindst 25 % eller en person med ledelsesansvar bor i Danmark. Og den gælder kun i de pengeinstitutter, der står på Finanstilsynets liste.

Kan en enkeltmandsvirksomhed få en basal erhvervskonto?

Ja, hvis ejeren bor i Danmark, og virksomheden har adresse her. Virksomheden skal stadig give banken de oplysninger, den skal bruge efter hvidvaskloven.

Hvor lang tid har banken til at svare?

Banken skal åbne kontoen eller give et begrundet afslag senest 10 arbejdsdage efter, at den har modtaget en fuldstændig ansøgning.

Må banken opkræve gebyr for en basal erhvervskonto?

Ja, men kun et rimeligt gebyr, der afspejler bankens omkostninger og en rimelig fortjeneste. Mener du, at gebyret er for højt, kan du klage til Det finansielle ankenævn.

Får jeg kassekredit med en basal erhvervskonto?

Nej. Loven giver ret til en basal betalingskonto, ikke til kredit eller lån.

Er OneMoneyWay forpligtet til at tilbyde en basal erhvervskonto?

Nej. Pligten gælder kun de pengeinstitutter, der står på Finanstilsynets liste. OneMoneyWay er ikke en bank, og ansøgninger vurderes ud fra OneMoneyWays egne kriterier.